Døre: 20:00 // Koncert: 20:30 // Entré: 150 DKK
SORTEN MULD
Folktronica-pionererne, der i 2022 fejrede 25 års jubilæum for deres gennembruds-album, ”Mark II”, spiller stadigt med samme nerve og nysgerrighed, som da de for første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød tilbage i slut-90’erne. Siden dengang, har mellemøstlige instrumenter og inspirationer naturligt fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers. Den nye lyd af norden - og den nye lyd af Sorten Muld.
Det bredtfavnende orkester, spiller sange i en orkestrering som bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud, i en berusende og unik koncertoplevelse. Musikken er forførende fremmanet, og udtrykket så dramatisk, meningsmættet og modent at produktionen fremstår mesterlig.
LINE UP
Ulla Bendixen: Sang
Henrik Munch: Elektronik
Martin Ottosen: Keys, Nøgleharpe m.m.
Orhan Özgur Turan: Saz og Oud
Niels Kilele: Percussion, strenge mm.
Tommy Nissen: Trommer
Johannes Hejl: Kontrabas
SYLFIDE
Med sit elektroakustiske univers og krystalklare vokal forener Sylfide den nordiske folkemusik med eksperimenterende moderne sangskrivning. Sangene og melodierne er vokset ud af den nordiske folketradition og favner samtidig nutiden med feminin styrke og sensitivitet. Sylfide er grounded i fortiden men har blik mod fremtiden og denne aften får de traditionelle folkesange særlig plads. De gamle historier akkompagneres på harpe og iklædes ambiente flader, minimalistiske beats og grynnede reallyde.
LINE UP
Helene Tungelund: Harpe, vokal & elektronik
8/3/2025
Aarhundredes Festival & Det Grønlandske Hus