Tilbage til Alle begivenheder

AFRICAN FOOTPRINT FOUNDATION KONCERT

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

AFRICAN FOOTPRINT FOUNDATION CAMP & KONCERT

28/2/2025

Døre: 19:30 // gratis entré for alle

Kom og oplev en intens koncert med et all-star band, der spiller med udgangspunkt i den ghanesiske stilart high-life - spækket med dygtige musikere. 

Det er afrikansk musik, der giver dig varmen en kold dansk februar aften! Kom og oplev en unik koncert på turkis, hvor dygtige musikere giver en oplevelse ud over det sædvanlige. Aftenen byder på flere unikke indslag; traditionel afrikansk koncert med både trommer og high-life band, der giver en solid smagsprøve på ghanesisk musik.

Derudover optræder musikere og studerende fra African Footprint Foundations camp og endelig bliver der rig mulighed for at opleve afrikansk dans, og måske endda selv deltage i de simple men kraftfulde moves, der giver dig varmen og følelsen af den afrikanske danseglæde til intense rytmer. Alle kan være med!

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:30
➤ Koncert: 20:30
➤ Jam: 22:00 - 00:00

AFRICAN FOOTPRINT FOUNDATION

Med fokus på musik, dans, kunst, historiefortælling, folkeoplysning og velgørenhed ønsker AFF at bygge bro mellem kulturer og mennesker, skabe livskvalitet for mennesker, give indsigt i afrikansk kultur og hjælpe og støtte de underprivilegerede.

Vi organiserer interkulturelle aktiviteter, der involverer mennesker, mobiliserer afrikanske, danske og andre etniske musikere, dansere og kunstnere i Danmark, samt invitere musikere, dansere og kunstnere fra Ghana og Afrika generelt.

Koncerten støtter African Footprint Foundations arbejde i at styrke livskvaliteten for Parkinsons ramte i Ghana. Du kan støtte ved køb af merch på aften.

Læs mere her.


AFRICAN FOOTPRINT FOUNDATION CAMP
African Footprint Foundation afholder camp i afrikansk musik d. 27.2 + 28.2, med gratis for DMJ og MGK, kræver tilmelding. læs mere her:

Som deltager på workshopforløbet får du viden og praksiserfaring om afrikanske trommer, afrikansk dans og anvendelsen af afrikansk musik. Forløbet udstyrer dig med viden og træning i både dans, trommer og highlife band i større og mindre ensembler og forbereder dig på at kunne deltage i både sociale projekter med børn/unge og ældre samt event- og koncert aktiviteter. Du vil blive udfordret både personligt, kreativt og professionelt.

Du får bl.a. redskaber til at:

¤ Øge din viden om rytmer, trommer og skalaer
¤ Styrke din performanceevne og kreativitet igennem dans
¤ Blive klogere på dig selv og opleve masterdrummer-learning
¤ Skabe og indgå i samarbejdsrelationer på tværs af afrikanske og danske musikere

 

Forrige
Forrige
22. februar

BAGLAND

Næste
Næste
1. marts

PLAYFIGHT DEEP DIVE