Tilbage til Alle begivenheder

EMIL DE WAAL & GUSTAF LJUNGGREN + SANDLØBER

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

EMIL DE WAAL & GUSTAF LJUNGGREN + SANDLØBER

20/2/2025

Døre: 19:00 // Entré: 120 DKK

Glæd dig til endnu en herlig Vinterjazz aften på turkis!

Når duoen Emil de Waal & Gustaf Ljunggren går på scenen, smelter jazz, avantgarde, easy-listening, etno og americana sammen til drømmende, filmiske landskaber. Sandløber skaber inderlige fortællinger inspireret af nordisk jazz og højskolesangbogen.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:00
➤ Sandløber: 19.45
➤ Emil de Waal & Gustaf Ljunggren: 21.00

EMIL DE WAAL & GUSTAF LJUNGGREN

Nysgerrighed og transformation binder to af den danske musikscenes mest versatile cv'er sammen til et symbiotisk og evigt udviklende musikalsk udtryk. De har spillet sammen i 25 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits på Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina. De har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende faktor. 

Ben Webster-prismodtager Emil de Waal udtaler:

Gustaf er en fuldstændig overdrevet vild musiker! Han kan tage ethvert instrument frem og på ingen tid finde ind til kernen af, hvordan man spiller på det… Måske lige med undtagelse af trommer, hvilket er mit held ;-)"

Multi-instrumentalist Gustaf Ljunggren udtaler:

"Emil og jeg er meget ens og meget forskellige på samme tid; som musikere og mennesker er vi med til at komplettere hinanden. Vi sætter begge pris på enestående øjeblikke, store og små ting vi kan komme til at huske i lang tid. Og vi er langt fra færdige med alt det vi skal sammen!"

SANDLØBER

Inderlige klange og musikalske fortællinger flettes sammen, når det aarhusianske band, Sandløber, indtager scenen. Du inviteres som lytter på en rejse gennem storslåede lydlandskaber i musikken, som er skabt i mødet mellem de fire musikere Jacob Kaaberbøl, Mira Vistisen, Emil Als og Thomas Pilkington. Sandløber spiller selvskrevet instrumental-musik, som taler et sprog alle kan forstå, med inspiration fra den nordiske jazz og højskolesangens genkendelighed.

Sandløber var lidt som en enhed, der supplerede hinanden i et bundsolidt groove – hvor fokus var mere på groove end på swing, som de leverede deres bud på den nordiske lyd ...

... Der er ingen tvivl om, at deres es ligger i overraskelsen – en båndløs bassolo, et uventet toneartskift eller en overdragelse af en melodilinje.

– Magnus Møller, Sein Magasin om UnderSpot-koncert, 4. maj 2024

 

Forrige
Forrige
14. februar

YASAK HELVA + THORHAN

Næste
Næste
21. februar

KORHAN FUTACI