Døre: 20:00 // Koncert: 20:30 // Entré: 90 DKK
KLIMAFORANDRINGER
Glæd dig til Klimaforandringer går på scenen denne lørdag aften på turkis. Bandets musik knytter i trance-inducerende lydlandskaber dybe forbindelser mellem medrivende lag af polyrytmik, potent klubmusik og kraut. Unisone prog-rockede forløb møder ørkenrockede guitarer og auto-tune i naturlig forening med 80-fersk klaver, koriske vokaler og brede, ambiente synths.
I simple tekster beskriver bandet følelser forbundet med faderskabet og griber efter at udtrykke frustrationen og afmagten over verdens urolige tilstand, ulykker og ulighed. Musikken og teksterne fungerer som en ventil og bearbejder de kontrastfyldte følelser forbundet med oplevelsen, af at være med til at bringe liv til en verden i hastigt forfald. Men også at belyse en universel forbundethed, som pirker lytterens opfattelse af sig selv i samtiden. Musikken er en slags spirituel bufferzone, hvor vi kan begribe de tider, som vi lever i, og følelser forbundet med disse.
LINE UP
Lars Bech Pilgaard
Taus Bregnhøj Olesen
Mathias Winther Kjeldsen
Rasmus Kjær
Rune Lohse
Anders Vestergaard
LUEENAS
Den eksperimenterende elektriske strygerduo gør oprør mod ideen om komponisten som et sologeni, og har som de første i DK lavet et "filmscoreband", der insisterer på samarbejde som en vital del af deres kompositionsproces. Igennem et år med improviserede sessions og med deres andre projekter på tværs af pop, jazz, elektronisk, eksperimentel og post-klassisk musik, kom deres selvbetitlede album Lueenas til live. Albummet er den første udgivelse fra deres hånd, der er lavet uden en visuel ledsager, og vi er glade for at kunne præsentere en unik mulighed for at fejre udgivelsen af deres album med dig.
LINE UP
Maria Jagd
Ida Duelund
8/3/2025
Aarhundredes Festival & Det Grønlandske Hus