Oplev en aften fyldt med masser af god Balkan-stemning, når Džambo Aguševi Orchestra indtager scenen på turkis! Kendt som et af de allerbedste brassbands på Balkan, kombinerer de traditionel Balkan-, romani- og tyrkisk musik med elementer af swing, jazz, pop og filmmusik.
PROGRAM
➤ Døre åbner: 19:00
➤ DJ (TBA): 19:30
➤ Džambo Aguševi Orchestra: 20:30
➤ DJ (TBA): 22:00
DZAMBO AGUSEVI ORCHESTRA
Fra ydmyge begyndelser i den lille makedonske by Strumica til at erobre scener over hele verden har Džambo Aguševi Orchestra nået toppen af den internationale musikscene!
Trompetisten Džambo Agušev, også kendt som "the funky tiger," er i dag en af de mest berømte makedonske musikere siden afdøde Esma Redžepova. Den 37-årige bandleder og trompetist arbejder fortsat på at styrke sit ry som en af Balkanmusikkens ypperste kunstnere.
Som 11-årig blev Džambo medlem af sin onkels orkester, og hans talent skabte hurtigt opmærksomhed. Selvom han havde rødder i Balkan-regionens messingbandtradition, lod han sig inspirere af både vestlige og østlige musikgenrer såsom jazz, funk, soul, filmmusik og klassisk musik. Med denne alsidighed udviklede han en unik spillestil, der kombinerede hans roma arv med hans moderne musikalske vision.
Som voksen dannede han Džambo Aguševi Orchestra og blev berømt for sine energiske optrædener til bryllupper i regionen. Hans talent førte til flere sejre ved prestigefyldte festivaler som Kumanovo Trumpet Festival og Pehčevo Trumpet Festival. I 2011 skrev han historie ved at vinde førsteprisen i Guča, Serbiens verdensberømte "Dragačevski Sabor," som er den største konkurrence for messing bands.