ID3.LAB
2/5/2025 - 3/5/2025
DJ’S I OASEN // ENTRÉ: GRATIS
Hvad får man, når man blander en stor passion for musik med et stærkt fællesskab og en Pioneer CDJ2000? Man får ID3.lab: et levende, sprudlende DJ-fællesskab, som brænder for at dele viden og skabe fantastiske musikalske oplevelser sammen.
Det Aarhus-baserede DJ-kollektiv har sat gang i kulturlivet ved at tænke ud af boksen og nære deres fællesskab. I det år, der er gået siden opstarten, har ID3.lab skabt DJ-skoler for nye talenter, afholdt fester rundt omkring i byen, og indgået samarbejder og venskaber på tværs af Aarhus’ kultur- og natteliv. Alt sammen med det samme mål: at skabe et inkluderende rum, hvor man kan dele sin kærlighed til musik med ligesindede.
I ID3.lab står du aldrig alene – hverken bag pulten eller på dansegulvet!
Både fredag og lørdag til Roots&Hybrid indtager DJ-kollektivet ID3.lab vores udendørsområde ‘Oasen’ – lige ved siden af turkis – med masser af lækker musik og god stemning. Her kan du glæde dig til at opleve en perlerække af DJs, der hver især bringer deres særlige lyd til dansegulvet:
Jaquita · T.Picker · Zaymie · ASTRA · DFC · QT CARTER
Alle arrangementer i Oasen er en del af Roots&Hybrid 2025 og SPOT
Se det fulde program i Facebook eventet
JAQUITA
Jaquita er irsk og bosat i Aarhus. Hun har været aktiv i Aarhus’ undergrunds musikscene siden 2021. Jaquitas signatur-vibe byder på housede beats, tunge bass drops, rytmefyldte sæt og en evne til at smelte gamle numre sammen med nye twists. Hun har et mål om at udforske forskellige stilarter og lyde i sine sæt, og inviterer dansegulvet med på en musikalsk opdagelsesrejse.
Lyt til Jaquita: https://soundcloud.com/jaquitatron
T.PICKER
T.Picker er producer og DJ, født i Polen og bosat i Danmark. Med en dyb kærlighed til hypnotiske og organiske lyde kombinerer han progressive strukturer med minimalistiske pulser og skaber en fordybende og emotionel oplevelse. Siden 2020 har han været en del af den danske musikscene og introduceret nye nuancer af elektronisk musik til et voksende publikum. Hans musik er udgivet på respekterede labels som Be Adult, Anoka og Equilibrio Records. Han er desuden grundlægger af Horizon Festival og Organic Dream Denmark.
Lyt til T.Picker: https://soundcloud.com/t_picker
ZAYMIE
zaymie bringer solrige grooves, feel-good energi og uimodståelige house-rytmer, og skaber en stemning, hvor venner samles, samtaler flyder, og musikken omslutter dig som en brise. Det er en lydlig invitation til at danse, vibe og mærke årstiden folde sig ud.
QT CARTER
QT CARTER er en dansk/irsk DJ med base i Aarhus, med stor kærlighed til musik – og hun er ikke bange for at vise det. Hun er musikalsk eventyrlysten, og når hun står bag pulten, kan alt ske. Fra latin-inspirerede rytmer til firkantet tech-groove, fra grænsesøgende klubmusik til pop-hooks og store følelser. Hendes sæt sammensmelter det nyskabende med det velkendte, og med en god portion humor og en stor kærlighed til klubkulturen skaber hun et udtryk, der er helt hendes eget. Hvis det får dine fødder til at bevæge sig og dit hjerte til at slå hurtigere, så kan du være sikker på, det dukker op i et af QTs sæt.
Lyt til QT CARTER: https://soundcloud.com/user-399492223
ASTRA
ASTRA er en kvindelig DJ med slovakiske rødder og base i Aarhus. Hendes sæt er en lydmæssig odyssé, der inviterer lytteren med på en multidimensionel rejse ud på dansegulvet. Med afsæt i sin mangfoldige kulturelle baggrund og erfaring sammensætter ASTRA sæt, der væver elektroniske, techno, hard groove, tribal og eksperimenterende lyde sammen.
Lyt til ASTRA: https://soundcloud.com/multidimensionaltourist
DFC
DJ DFC er født og opvokset i Aarhus og har markeret sig i undergrunden med kollektivet Love Your Connections som en vigtig drivkraft i byens musik- og street art-scene. I dag har han base på Institut for X, hvor han arbejder i to studier med DJ’ing og musikproduktion – og er nu også en del af det nystartede kollektiv ID3.lab.
DFC mixer rå og nostalgiske tracks med lyde fra 90’erne og en hyldest til streetkulturen – i et medium til højt tempo med bounce, groove og breaks, hvad enten det er house eller techno. Forvent varierede lydlandskaber og en stærk, sanselig energi – det er en del af DFC’s DNA og natur.
Lyt til DFC: https://on.soundcloud.comg-9pxsskxmidwtzue7/