GELLERUP SESSIONS NO. 1 // BITOI
1/5/2025
Koncert: 18:00 - 22:00 // Entré: 50 DKK // 25 DKK
Gellerup Sessions er en række koncertformater, hvor du kommer helt tæt på den udøvende kunstner, og hvor afstanden mellem scene og publikum mindskes. Konceptet ser sådan ud:
Først fællesspisning på Gellerup Højskole – både band og publikum. Snak om musik, snak om vejret, snak om noget helt tredje.
Efter maden en Q&A med artisten. Om deres musik, om hvem de er, og hvordan deres musik bliver til. Et kig ind i maskinen bag musikken.
Til sidst en koncert med artisten – i et simpelt og rimelig low-key setup på en skiftende venue i Gellerup. Semi-unplugged, kan man kalde det.
Det bliver nogle sindssygt nice, intime og nærværende aftener skabt i samarbejde med Gellerup Højskole.
Læs mere om de kommende to Gellerup Sessions:
➤ GELLERUP SESSIONS NO. 2 // KALAHA
➤ GELLERUP SESSIONS NO. 3 // FARHANI
STED
➤ Fællesspisning og Q/A på Gellerup Højskole.
➤ Koncerten forgår på Gellerupscenen (vi følges ad).
BILLET OG BUSTUR
➤ Entré: 50 DKK (dækker både mad og koncert) ➤ KØB BILLET
➤ Entré m. Roots&Hybrid Dagspas: 25 DKK ➤ KØB BILLET
➤ Tag fra centrum i samlet flok! Mød os på turkis kl. 17:00, til en gratis kop tyrkisk te og fælles gåtur til bus 4A. ➤ KØB BILLET OG TILMELD DIG
OBS! Vær opmærksom på at du selv betaler for busbilletten ved afgang.
Denne koncert er en del af Roots&Hybrid 2025 og SPOT på turkis.
BITOI
Efter en overvældende modtagelse af deres debutoptræden på Intonal Festivalen har BITOI (Bass Is The Original Instrument) langsomt men sikkert fanget nysgerrigheden hos publikum verden over.
Projektet bygger på tradition, samtidig med at det udforsker grænserne for musikernes og komponisternes menneskelige formåen. De forener stemmens tidløse instrument med den relativt nye elektriske bas. BITOI’s tekster er baseret på fonetiske gengivelser af fuglelyde, hvor fuglefløjt, vocal cord drumming, og vindlyde væves ind i bandets rige lydunivers.
BITOI skaber en transformerende oplevelse til deres koncerter, hvor de tager publikum med på en dragende musikalsk rejse. Dette styrker en kollektiv følelsesmæssig forbindelse mellem bandet og de tilstedeværende, hvilket gør deres musik til en fælles, intens oplevelse.
I 2024 har BITOI haft fornøjelsen af flere europæiske turnéer og har optrådt på anerkendte festivaler som Roskilde Festival, Clandestino, Copenhagen Jazz og Pasaggi Sonori. Derudover tog de et stort skridt med deres første turné i Japan, hvor de bl.a. samarbejdede med den Okinawa-baserede musiker Aragaki Mutsumi.
BITOI har netop indspillet deres debutalbum, som udkommer i foråret 2025.
LINE UP
Cassius Lambert: Electric bass and composition
Alexandra Shabo: Vocalist
Lise Kroner: Vocalist
Anja Tietze Lahrmann: Vocalist