Teho. kombinerer flydende finsk traditionel folkemusik, norsk halling, svensk polska, bebop, western swing og komponeret moderne folkemusik.
PROGRAM
➤ Døre åbner: 20:00
➤ Carol Supreme: 20:30
➤ Teho.: 21:30
Teho. sprænger musikalske grænser og har samtidig rødder dybt i traditionen. Duoen voksede op i det centrale Østerbotten i Finland – et område kendt for sit ekstremt virile og rige folkemusikliv. Teho. består at to meget alsidige professionelle musikere, der kender den nordiske folkemusik-tradition ud og ind. Tero Hyväluoma og Esko Järvelä kombinerer musikalske elementer bredt og kreativt, og de mestrer deres instrumenter på et virtuost niveau, hvilket giver dem ubegrænsede musikalske muligheder.
Duoen er begge topnavne inden for det nordiske folkemusikfelt og cross-over freelancere uden genregrænser. De har spillet sammen i årevis i forskellige bands og projekter, herunder et af de mest kendte finske folk-bands Frigg. Teho.s debutalbum blev nomineret til finsk Grammy (Emma Awards) i 2018.
LINE UP
Tero Hyväluoma - violin
Esko Järvelä - violin
CAROL SUPREME
Carol Supreme er en sjov, eklektisk og straight-up gakket trio. Med afsæt i deres fælles kærlighed til skandinavisk folkemusik, spiller de skøre små tunes skrevet i en sen folk-jams energirus, og udgangspunktet er det kreative kaos, der kan opstå i det overtrætte limbo mellem nat og morgengry. Der spilles 12-tonepolskaer, pi-polskaer og tunes som skifter mellem forskellige dansetyper. Der er også tunes med plads til refleksion og eftertanke, og trioen spiller meget på denne kontrast mellem det skæve, humoristiske og det smukke, jordnære.
LINE UP
Sylvester Kofoed - Violin
Rasmus Dahl - Bouzouki, klaver
Lukas Hainer - Melodika, klaver
Lyt til Carol Supreme her
8/3/2025
Aarhundredes Festival & Det Grønlandske Hus