Oplev danmarkspremieren på korværket: Det Yderste Hav her på turkis!
Bag den musikalske persona Excelsior, er komponist og musiker Anja T. Lahrmann, der sammen med grønlandske kor fremfører korværket. Det kredser som en hybrid om emnerne identitet og ophav, menneskelig natur og heling.
Med rødder i den grønlandske by Aasiaat, former Excelsior værkets udspring i en personlig nysgerrighed efter at undersøge nuancerne af de følelser og tilstande, der knytter sig til dét at være sammensat af to kulturer i et til stadighed postkolonialt kølvand.
Identitet og ophav, menneskelig natur og heling bliver afspejlet tekstligt og i værkets musikalske grundform, som består af en samling enkeltstående kompositioner, der tilsammen skaber en hybrid smeltedigel. Herfra væver musikken sig frit ind og ud af grønlandsk, dansk og engelsk sprog, og rækker varieret over salmeinspirerede stykker, elektronisk sangskrivning og gennemkomponerede og improviserede sekvenser.
SPOR FESTIVAL BILLETTER
En early-bird partout billet koster 300 DKK (+ gebyr) // Efter d. 31. marts koster partout billetterne 500 DKK (+ gebyr)
En dagsbillet koster 100 DKK (+ gebyr) for unge under 30 år // 150 DKK (+ gebyr) for voksne over 30 år.
Find mere info om programmet og billetter på: sporfestival.dk
OM SPOR FESTIVAL
Bag SPOR festival står Anne Marqvardsen og Anna Berit Asp Christesen. Sammen søger de at præsentere festivalens publikum for de nyeste tendenser indenfor lyd – og tonekunst. De ønsker at sikre en bred diversitet i programmet, og arbejder tæt sammen med de respektive kunstnere i deres kuratering.
SPOR Festival er en årlig festival, der siden 2005 har fyldt Aarhus med en række forskellige musikalske universer, værker og performances.
SPOR festival 2023 er støttet af Aarhus Kommune, Koda Kultur, Goethe-Institut Dänemark, Statens Kunstfond, Art Music Denmark, Wilhelm Hansen Fonden, Creative Europe, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Europæisk Kulturregion, Hoffmann og Husmans Fond og NAPA – Nordens Institut i Grønland.
8/3/2025
Aarhundredes Festival & Det Grønlandske Hus