Foregår diskrimination i Aarhus?
Mino Ung Aarhus inviterer til Mino Talk: Diskrimination d. 30. maj klokken 19-21. Efter paneldebatten vil der være lounge fra 21-22, hvor der inviteres til yderligere snak, musik og hyggeligt samvær. Dette er et non-alcoholic event, men der vil være mulighed for at købe tyrkisk kaffe/te, sodavand og juice. Eventet er åbent og gratis for alle og finder sted her på turkis.
Til denne Talk vil Mino Ung Aarhus give et indblik i hvordan det er at være etnisk minoritet i henholdsvis nattelivet, på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
- Hvorfor er det relevant at snakke om diskrimination i Aarhus?
- Hvordan opleves diskrimination, og hvilken indflydelse har det på den, der oplever det?
- Har offentlige instanser fokus på diskrimination, og er der hjælp af hente?
- Er der en anti-racistisk handleplan i Aarhus Kommune?
Disse spørgsmål er blandt andet nogle af dem, panelet i løbet af aftenen vil forsøge at besvare, hvor der vil blive delt både personlige og professionelle erfaringer.
Vi glæder os til at se dig på turkis!