Døre: 18:00 // Koncert: 18:30 // Entré: 80 DKK // Studerende 60 DKK
Julebal med danselystne koncerter
Så er det tid til årets julebal! Vær med når vi i samarbejde med Aarhus Folk Festival & Nordisk Dans Aarhus omdanner turkis til et stort dansegulv, og byder indenfor til en aften med skøn musik og højt humør!
Vi skal have fødderne i gang, og I bydes derfor velkommen med en danseworkshop i nordisk dans. Hvis du ikke har mod på at danse, er du meget velkommen til at dukke op alligevel, da musikken og stemningen bestemt også er en oplevelse værdig. Resten af aftenen byder på gløgg, hygge og koncerter med både Vesselil og Mads Hansens Kapel.
Der skal spilles op til dans, og det bliver en farverig og skøn aften. Vi glæder os til at se jer!
Program:
Døre: 18:00
Workshop v. Nordisk Dans: 18:30
Vesselil: 20:00
Mads Hansens Kapel: 21:30
VESSELIL
Vesselil er en moderne dansk stryge- og vokaltrio med violin, bratsch, cello og sang. Trioen har med deres intense nærvær og hengivne sammenspil skabt et varieret, elegant og energifyldt koncertrepertoire med dybe rødder i den nordiske folkemusiktradition; en sindrig blanding af gamle sange og dansemelodier og nye kompositioner, der fører lytteren gennem rørende fortællinger, filmiske scenarier og sydende dansegulve. Trioen balancerer mellem det glædessprudlende og det melankolske og formidler både dybde og styrke.
MADS HANSENS KAPEL
“Mor dig først, spørg bagefter!” Disse er ordene som definerer danseorkesteret og folk-ensemblet Mads Hansens Kapel. Dansemusikken har altid været levende og foranderlig, og dette høres tydeligt i fortolkningen af de gamle melodier, som spilles med vildskab, autoritet og hjerte! For danses skal der, enten det er på gulvet eller stolene! MHK er, med deres evindelige nysgerrighed og legende tilgang, altid i bevægelse; Fra det voldsomme, dristige og nævenyttige, til det sarte, smukke og inderlige, fortæller Kapellet historien om 5 unge mænd og deres rejse mod stjernerne.
LINE UP
Elisabeth Dichmann - Violin & sang
Clara Tesch - Violin, Bratsch & sang
Maja Aarøe Freese - Femstrenget cello & sang
Jonas Lærke Clausen - Violin
Martin Strange Lorenzen - Klarinet
Sebastian Boesgaard Bloch Larsen - Guitar
Emil Ringtved Nielsen - Bas
Julian Svejgaard Jørgensen - Klaver