Tilbage til Alle begivenheder

JAZZLAB: AHEAD & CLOTHING CLUB


  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

JAZZLAB: AHEAD & CLOTHING CLUB

21/10/2023

Døre: 20:00 // Forsalg: 60 DKK // Dørsalg: 90 DKK

Blikflak præsenterer: Jazzlab med Ahead & Clothing Club

Oplev masser af glæde til musikken med to versioner af moderne jazz, der krydser med andre stilarter og som du får lyst til at bevæge dig til!

PROGRAM

➤ Døre åbner: 20:00
➤ Clothing Club: 21:00
➤ Ahead: 22:15

Denne aften går pladeselskabet Blikflak og turkis igen sammen og præsenterer en dobbeltkoncert med to fremadstormende acts, Ahead & Clothing Club. JazzLab er et nyt koncert-koncept, hvor Blikflak kuraterer et line-up med artister, der helt eller delvist tager udgangspunkt i jazzen og bruger udtryk, træk og stemninger fra andre genrer og traditioner. I denne version præsenteres der to bands, der bl.a. blander jazz med genretræk fra hip-hop, neo-soul og house.

AHEAD

Med inspiration fra forskellige hip-hoptraditioner fra Detroit, New York og L.A., svæver du i Ahead-universet mellem det flyvende, jazzede og sfæriske til progressive og hårdtslående bangers. Det hele smeltet sammen med teksturfyldt lyddesign og dynamisk fremgang, som du stensikkert ikke kan stå stille til.

Gruppen består af Andreas Bergholdt (keys), Sebastian Almind (bas), Matias Fischer (percussion), Glen Montanaro (guitar) og Rune Lak (turntables, FX, lyddesign).

Lyt til Ahead: https://fb.watch/n2zwQ2Hzq_/

CLOTHING CLUB

Glem alt om melankoli, modløshed og ensomhed. Clothing Club får dig til at bobbe med hovedet, smile og være til stede i nuet. Det er sprællevende hip-hop/jazz tilsat et stænk house, der tilsammen sammensmelter Aarhus-jazz’en med dansegulvet på klubben i Berlin. Når de tre musikere indtager scenen, inviteres publikum ind i et nærværende og legende rum, som oser af spilleglæde og godt humør.

Clothing Club består af M.S. Lowkey (bas), Deepchain (keys) og Phairo Z (percussion).

 

Forrige
Forrige
19. oktober

TROMMEWORKSHOP MED SIMONA ABDALLAH

Næste
Næste
27. oktober

IDA WENØE + DEVRAN ALICI