YOGAKONCERT
29/9/2023
Døre: 13:00 // Yogakoncert: 14:00
Tag din yogamåtte under armen og trill ned på turkis til en blid omgang yoga med lyden af nordiske folketoner i ørene, eller du kan nøjes med at slænge dig i puderne mens du blot lytter.
Yogainstruktør, Miriam Swartz, og musiker, Johanne Buus, har sammen lavet adskillige events hvor den levende musik i kombination med yogaens bevægelser giver en helt unik oplevelse. Yogatimen er blid og nærværende, den tager udgangspunkt i blid bevægelse og restorative stillinger som giver kroppen og sindet lov til at afspænde og opleve musikken. Ved det køligere årstidsskifte vi går i møde, kan det netop kræve lidt ekstra, at være i hverdagsbalance.
Musikken tager afsæt i de 4 grundelementer, vand, luft, jord og vand. Johanne inviterer lytteren ind i et lydlandskab hvor gamle folkemelodier fletter sig sammen med originale kompositioner med et ekko af naturlyde.
Alle kan være med, uanset om du har dyrket yoga i mange år eller om det er første gang.
Læs mere om Miriam her
Læs mere om Johanne her
AARHUS FOLK FESTIVAL BILLETTER
➤ En fredagsbillet koster 250 DKK (+ gebyr) // Ung 200 DKK (+ gebyr)
➤ En partout billet koster 490 DKK (+ gebyr) // Ung 400 DKK (+ gebyr)
Find mere info om programmet og billetter på: aarhusfolkfestival.dk