Vær med til De Splittergales årlige Kulturfest, som denne gang bliver holdt på turkis! Dagens program byder på masser af sjove indslag, musik, gak og gøgl. Baren vil være åben hele dagen, og du kan også både få kaffe, kage og aftensmad.
Senere på aftenen slår vi dørene op til efterfest og koncerter med Cumbian Colors, Romano Suno og De Splittergale. Når du har betalt entré til Kulturfesten har du også adgang til aftenens koncerter. Læs mere om Cumbian Colors og Romano Suno her: https://www.turkislive.com/koncerter/cumbian-colors
PROGRAM
➤ 14:00: Døre åbner
➤ 14:00-15:00: Baggårdsmusikanterne og folkedans
➤ 15:00-15:30: Gade Jørgen - Sjov musik og frække sange
➤ 15:30-15:50: Lysbilledeshow “Normal” af JP-fotograf Casper Dalhoff
➤ 15:50-16:00: Festtale af Anette Poulsen - Byrådsmedlem og forperson for sundhed og omsorg
➤ 16:00-16:45: De Splittergale og Romano Suno - Fælles forestilling
➤ 16:45-17:15: Gøgl
➤ 17:15-17:50: Jon Brændsgaard Toft - Samfundskritiske sange
➤ 17:50-18:30: Folk i Flok - Folkemusik
➤ 17:30-18:30: Aftensmad
➤ 19:00-19:30: Aarhus Flow ildshow
DE SPLITTERGALE
De Splittergale er et gøglerorkester, der leverer et eksplosivt show fyldt med musik, skæg og ballade samt en overflod af vild vanvid. Udover spas og løjer omfatter deres repertoire både gamle danske baggårdssange, sigøjnermelodier samt nutidige protestsange. Gør dig klar til at blive fantastisk underholdt, mens dine forestillinger om, hvad der er normalt, og hvad der er galskab, bliver grundigt rystet.