Vær med til en aften sprængfyldt med musik, dans og godt humør, når Cumbian Colors, den ungarske musik- og dansetrup Romano Suno og gøglerorkestret De Splittergale indtager turkis!
Aftenens koncerter markerer afslutningen på De Splittergales årlige Kulturfest, som du kan være med til at fejre i løbet af dagen på turkis. Dagens program byder på masser af musik og gak og gøgl - og du kan både få kaffe, kage og billig aftensmad.
Læs mere om Splittergal Kulturfest her: https://www.turkislive.com/koncerter/kulturfest
PROGRAM
➤ Døre åbner: 19:30
➤ Romano Suno: 19:40
➤ De Splittergale: 20:50
➤ Cumbian Colors: 22:00
CUMBIAN COLORS
Cumbian Colors udspringer ud fra ideen om at lave original musik, men uden at glemme den populære cumbiamusiks rødder, som alle musikerne er vokset op med. Cumbian Colors leverer et energisk sceneshow, og løfter livemusikken op til en yderst medrivende oplevelse, som efterlader en stærk trang til at høre mere. Når CC går på scenen, bliver publikum forført ind i en varm musikalsk verden, hvor melodierne fra klarinetten, saxofonen, og de dygtige sangere smelter sammen til en unik latinsound med lyden fra de tre percussionisters trommer, bas og guitar.
Musikerne som kommer fra Colombia, Chile og Danmark har mange års erfaring som professionelle musikere. Bandet spiller egne kompositioner indenfor den meget populære og dansevenlige colombianske cumbiamusik.
LINE UP
Oscar Jesús Polo: Percussion, kor
Michael Miño: Bas, vokal
Cristian Alejandro Jara: Leadvokal, guitar
Tine Vitkov: Klarinet, saxofon, kor
Yannik Vikingo Hartig: Trommer/timbales
Peter Valdés Ehler: Percussion
ROMANO SUNO
Romano Suno blev stiftet af Tibor Lakatos i 1982 og flere af orkestrets medlemmer kommer fra Lakatos familien. Romano Sunos show er den nyeste generation af Lakatos familien. Danse- og musikgruppen har rejst det meste af Europa tyndt og har deltaget i mange dansefestivaler. I showet vil du kunne opleve traditionel musik og dans fra den ungarske og romanske romakultur.
DE SPLITTERGALE
De Splittergale er et gøglerorkester, der leverer et eksplosivt show fyldt med musik, skæg og ballade samt en overflod af vild vanvid. Udover spas og løjer omfatter deres repertoire både gamle danske baggårdssange, sigøjnermelodier samt nutidige protestsange. Gør dig klar til at blive fantastisk underholdt, mens dine forestillinger om, hvad der er normalt, og hvad der er galskab, bliver grundigt rystet.