Tilbage til Alle begivenheder

UNGE POETER

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

UNGE POETER

24/4/2025

Døre: 18:00 // Entré: Gratis

Unge Poeter – samskabelse mellem unge om litteratur og musik

Hvad sker der, når man lader udfordrede unges forfatterskab være genstand for andre unges sangskrivning? Projektet ”Unge Poeter” giver et bud på dette til den store releasekoncert og bogreception den 24. april på turkis!

Denne aften vil elever fra MGK-Ø fremføre 9 musikalske fortolkninger af oprindelige elev-tekster fra Alléskolen. Teksterne vil blive læst op af poetry-slammer Pippaluk Kevser.

Det tætte og unikke samarbejde mellem Alléskolen og MGK-holdet fra Aarhus Musikskole får ikke bare lov til forsvinde i glemslen. Det hele foreviges gennem udgivelse af de 9 numre på diverse streamingtjenester, og Alléskolen udgiver en bog med de mange elevtekster under overskriften ”Unge Poeter”. I denne bog er der, som noget nyt i år, også illustrationer lavet af elever fra Billed- og Medieskolen i Aarhus.

Ingen af de unge kender hinanden, og denne aften er første gang de er i samme rum og oplever et samskabende møde på tværs af ungdomsmiljøer og udtryksformer.

Bag projektet står Aarhus Musikskole og Alléskolen i tæt samarbejde med Dokk1, Aarhus Billed- og Medieskole og turkis.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:00
➤ Velkomst: 19:00
➤ Koncerter: 19:10
➤ Tak for i aften: 22:00

OM PROJEKTET “UNGE POETER”

Alléskolen er en skole under beskæftigelsesforvaltningen for unge med forskellige udfordringer og broget skolehistorik bag sig. I projektet Unge Poeter har eleverne fået skrivemæssig professionel vejledning. Eleverne har mødt aarhusforfatteren og digteren, Mads Mygind, samt biblioteksformidlerne Jesper Kirkegaard, Sara Bindeballe og Martine Brumsbjerg. Over flere dage har eleverne skrevet egne tekster om tro, håb, liv, modløshed og store glæder. 

Gennem digte, erindringer og kortprosa, har eleverne foldet en stor del af deres dybeste tanker og meget personlige oplevelser ud på skrift.

Alle teksterne er blevet sendt til Aarhus Musikskole, hvor skolens elever på musikskolens MGK-hold, har valgt 9 tekster ud. De 9 tekster har været MGK-elevernes inspiration til nye tekster og ikke mindst musiske værker, der tager udgangspunkt i det univers og de temaer, der kommer til udtryk i Alléskole-elevernes oprindelige tekster.

MGK-eleverne har taget opgaven meget seriøst, og der er kommet 9 flotte og spændende musikalske udtryk ud af deres grundige arbejde. De har ydet en ihærdige indsats for at fortolke de oprindelige og meget personlige tekster ind i deres egen lige så personlige musikalske og tekstlige udtryksform.

 

Forrige
Forrige
23. april

ALF: ARTIST MEETUP

Næste
Næste
26. april

NOMADIC: JANERET