ELINE HELLERUD ÅSBAKK & SVANEBORG / KARDYB / STANGNESS
- turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
Døre: 19:00 // Koncert: 20:00 // Entré: 105 DKK
Nordisk tradition og nyskabning
Den unge jazzduo Svaneborg Kardyb består pianist Nikolaj Svaneborg og trommeslager Jonas Kardyb. Tilsammen udgør de et af dansk jazzs nyeste og mest talentfulde skud på stammen. Med deres charmerende og gyngende musikalske udtryk har de skabt et lydunivers, perfekt til både dagdrømmeri og jazzklubberi.
Efter udgivelsen af Svaneborg Kardybs album Knob i 2019, bed nummeret “Et Lite Øyeblikk Bare” sig fast, og den funklende norske vokal var ikke til at komme udenom. Derfor har duoen nu indgået et nærmere musikalsk samarbejde med sanger og sangskriver Eline Hellerud Åsbakk og den norske legekammerat, bassist Christor Stangness.
Den prisvindende vokalist Eline Hellerud Åsbakk kommer fra Tromsø i det nordlige Norge. Hun skaber musik i et køligt, skandinavisk landskab med inspiration fra salmer og folketoner fra den nordnorske landsdel og med forankring i den improvisatoriske jazz. Teksterne kredser om rastløshed og melankoli; forårssol og optimisme, og i et ligefremt og ekspressivt univers tager hun lytteren med ud i den vilde natur, og hjem igen.
På denne koncertaften vil Elines kompositioner danne rammen for koncerten, selvom der også bliver budt på fælles numre fra Svaneborg Kardyb-repetoiret. Her fusioneres Svaneborg Kardybs atmosfæriske og groovy jazz med Elines lyse, nordiske kompositioner. Der er altså lagt op til fantastisk aften med et af de mest spændende nordiske samarbejder lige nu!
Line up
Eline Hellerud Åsbakk - Vokal
Nikolaj Svaneborg - Klaver
Christor Stangness - Kontrabas
Jonas Kardyb - Trommer