Tilbage til Alle begivenheder

LIGHTERS UP

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

LIGHTERS UP

8/3/2024

Døre: 19:30 // Entré: Bestil gratis billet for tilmelding

Lighters Up præsenterer: En koncertaften med meget mere end bare musik!

Denne fredag åbner turkis dørene for en helt uforglemmelig koncertaften med hele 8 artister og 1 DJ samlet under samme tag. Med navnene Speedy, Johnson, SMETANA, Mia Miaky, TT, Alia, Clarsyn og Bendtsen på plakaten, vil man ikke gå glip af denne aften.

Det er en blanding af mange forskellige genrer og års erfaring i branchen, så der vil med sikkerhed være noget for enhver smag. Kom i god tid og kom på første række når en af årets hidtil bedste aftenener bliver skudt i gang!

Eventet er arrangeret af LIGHTERS UP - NEXT LEVEL - Et ungdomskoletilbud gennem UngiAarhus i samarbejde med FGU Aarhus og Ungdomskulturhuset Aarhus.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:30
➤ Speedy: 20:00
➤ Lighters Up: 20:30
➤ Johnson: 21:20

OBS! Eventet er gratis men kræver tilmelding ved at bestille en billet via tilmeldingslinket. 

JOHNSON

Det Passer! Johnson har lyst til at "Kig Forbi"! En af 00'ernes allerstørste, danske hiphop stjerner, ruller til foråret ud på en Greatest Hits Tour, når Johnson bawler rundt i landets 3 største byer!

Marc Johnson startede karrieren i den lokale ungdomsklub i Aarhus, hvor han begyndte at rappe i selskab med Liam og Ausamah – bedre kendt som L.O.C. og U$O. Sammen gik de under navnet B.A.N.G.E.R.S. Herefter dominerede han, under eget navn, de danske hitlister i 00’erne med tracks som ”Nasty”, ”Bawler Hele Dagen” og ”Teriyaki”. Med sin westcoast-inspirerede rap og fængende formuleringer blev Johnson én af de første rappere i Danmark, som fik ægte stjernestatus.

Kom en tur med ned af Memory Lane, medbring dine bedste hånd-tegn og få en "Sjus" til et energisk og hitspækket show!

SPEEDY

Speedy præsenterer den nye lyd fra Aarhus som er utrolig ørehængende, med et slice af pop, afro musik og trap. Speedy har på trods af hans få år i branchen allerede arbejdet med nogle af de mest respekterede musiker i landet. Bl.a. også nogle forskellige features udenlands. Vi ser frem til at overraske!

SMETANA

Nikolaj “SMETANA” er en 20-årig rapper fra det nordlige Aarhus. Han har rappet i knap 4 år og går all in på den danske rapscene. “SMETANA” har mødt en masse modgang i livet og kæmpet en krig med sit sind. Han har endelig fundet sin udvej igennem musikken og bruger det som et talerør til folket, som han ikke ville bytte for noget andet i verdenen. Én ting alle skal vide om “SMETANA”, er at han ikke holder sig tilbage. Han rapper om alt, lige fra glamourøse dage med fester og damer til dyb rap om depression og selvmordstanker.

“SMETANA” er kendt lokalt for sin fantastiske energi og fede attitude på scenen. Så tag med på rejsen og få et indblik i hans dårlige dage, men også hans gode. Kom og bidrag til viben og husk det gode humør!

MIA MIAKY

Sangeren og ikke mindst rapperen Mia Miaky, vil tage dig med på en musikalsk rejse hvor alt kan ske. Om hun overrasker dig med en sang om samfundet og livet som kvinde i 2024, eller om hun får dig til at hoppe i danseskoene til en sang om ungdommen, og den frihed det er at være sig selv. Både i hendes sangskrivning og performance har Mia Miaky, formået at skabe et lydunivers, der afspejler hendes egen autentiske stemme og personlighed. Hendes sange emmer af ærlighed og følelse, hvilket gør dem både medrivende og mindeværdige. Alt kan ske, så glæd dig!

TT

Hvis du tror at ungdommen ikke går op i andet end TikToks og byture.. Hvis du tror at rapmusik nu til dags kun handler om jagten på sex og materielle goder… Så tager du fejl! Og det er TT et levende, lysende eksempel på. Med sine kun 21 somre er hun repræsentant for en ny generation af unge mennesker med holdninger til samfundet omkring dem. Emnerne i teksterne spænder fra diskrimination og strukturel racisme til nutidens skønhedsidealer, til sange om at nyde livet og elske sig selv. Produktionerne, som hun typisk selv laver, kan bedst beskrives som støvede boom-bap inspirerede hiphop beats, der giver mindelser om 90’ernes New York.

Så glæd jer til at få besøg af en ung, hårdtslående rapper med meget på hjerte!

ALIA

En pige med meget skjult, fyldt af energi… Hendes sange, er ikke bare sang - hver og en har en speciel plads i hjertet… En unik musikalsk oplevelse.

BENDTSEN

Bendtsen er en rapper/sanger fra Aarhus N. Han er helt ny i spillet og gør ting på sin egen måde. Bendtsen har rappet i to år og er lige begyndt at bevæge sig ind i noget mere poppet musik som han glæder sig til at vise frem!

CLARSYN

Clarsyn, en lysende stjerne på den pop musikalske himmel, bringer frisk energi og enestående ørehængere, med hendes musik, der stråler af catchiness og originalitet. Med en blanding af poppet lyd og fængende melodier, formår Clarsyn at skabe sange, der bliver ved med at spille i hovedet og bringe smil frem på læberne. Hendes talentfulde stemme og karismatiske fremtoning gør hende til en fest at opleve live. Så hold øje med Clarsyn. Festen stopper ikke endnu!

 

Forrige
Forrige
7. marts

AHMED AG KAEDY + BØGH/BÜLOW + DJ PIKIPIKI UNIVERSE

Næste
Næste
9. marts

FESTIVAL PRODUCTION WORKSHOP