SPOR X TURKIS: JEPPE JUST INSTITUTTET & VENNER
17/5/2024
Døre: 21:00 // Koncert: 21:30-22:30
JEPPE JUST INSTITUTTET AND FRIENDS
Omkring tolv sange fremføres i forskellige instrumentale konstellationer, fra trio til sekstet, afbrudt af små vignetter. Koncerten inkluderer særligt udviklede roterende og automatiserede "regnstokke" samt andre instrumenter, hvor lys- og lydelementer integreres for at skabe en totaloplevelse, der engagerer hele det fysiske rum.
I sin søgen efter at udvikle Jeppe Just Instituttet, som til daglig er en trio, samarbejder Jeppe Just med musikerne og komponisterne Connor McLean (guitar, vokal), Mika Persdottír (bratsch, vokal), James Black (saxofon, vokal, diverse) og NN (kontrabas, vokal), som medvirker på en række nye sange. Musikken er bl.a. skrevet for guitar, ukulele, kontrabas, saxofon, bratsch, diverse orgler, basmelodikaer, sang, legetøjsinstrumenter, glockenspiel, kalimbaer, slagtøj og isenkram. Sangene er en blanding af Jeppe Just Instituttets nostalgiske univers, DIY, folkgenren og et særligt fokus på vokalharmonier.
JEPPE JUST
Jeppe Just Christensen (f. 1978) arbejder med en bred vifte af elementer i sin musik, som rummer referencer til temaer som barndom og nostalgi, og som repræsenterer musikalske sammenstød. Christensen, som er baseret i København, bruger og genbruger fundne objekter og instrumenter i nye konstellationer, både musikalsk og visuelt, og han bygger eller ombygger ofte selv sine instrumenter. I 2011 stiftede han Jeppe Just Instituttet sammen med Matias Seibæk og David Hildebrandt. Gruppen opfører sange, der spænder fra vuggeviser til drukviser, på unikke instrumenter som sav, melodika, kalimba og forskellige utraditionelle slagtøjsinstrumenter.
SPOR FESTIVAL BILLETTER
Partout billetterne koster 350 DKK (+ gebyr) for unge under 30 år // 500 DKK (+ gebyr) for voksne over 30 år.
Find mere info om programmet og billetter på: sporfestival.dk
OM SPOR FESTIVAL
SPOR har siden 2005 arbejdet ambitiøst med at aktualisere og udbrede den nyeste lyd- og tonekunst, nationalt som internationalt. SPORs hovedaktivitet er den årlige SPOR festival, der finder sted i maj måned på en række etablerede venues og alternative lokationer i Aarhus.