Denne workshop er en enestående chance for at få indsigt i det Javanesiske Trance Ritual - dansen, trommespillet, og tilgange til at gå ind i trancen. Ledet af det legendariske REAK community Seni Reak Juarta Putra fra bjergområderne udenfor Bandung i West Java!
Lær om hvilke teknikker gruppen bruger til at gå ind trancen, hvor de møder mytiske ånder og forfædre.
Workshoppen er i bevægelse og dans, navigeret musikalsk af Seni Reak Jurta Putrą fællesskabet. Der vil være introduktion til musikkens oprindelse, til instrumenterne og til hvordan lydbilledet bruges til at besætte, og måske frisætte, kroppen fra dens fysiske omgivelser ind i den åndelig.
Den musikalske stil kaldes Reak og er en af de oprindelige trance-ritualer, der har eksisteret på Java i århundreder. Hestens ånd (Kuda Lumping) og forfædrenes ånder spiller en central rolle i denne ceremoni. På Java udføres den for fælles behov, og landsbyboere samles i hundredvis for at blive besat og få forbindelse til ånderne gennem musikken og dansen. Reak, når folk bliver besat, er kendt for at føre til de yderste ekstremer.
Musikerne fra Seni Reak Juarta Putra er en udvalgt gruppe fra fællesskabet. Musikken spilles på skindtrommer (Dogdog) og en speciel bladfløjte (Tarompet). Der vil være en udveksling af instrumenterne, mens musikerne udfører dansene og selv begynder at gå i trance. Publikum inviteres til at være en del af ritualet og deltage fuldt ud.
PROGRAM
➤ Døre åbner: 10:30
➤ Workshop: 11:00-14:00
INFORMATION
➤ Sørg for at have spist et måltid forinden
➤ Tag gerne en lille snack med, samt flere lag tøj.
➤ Det er muligt at bevæge sige i strømpesokker såvel som sko.
➤ Der er gratis vand i baren.
➤ Entre: gratis, men tilmelding påkrævet (plads til 30 deltagere)
Selve koncerten med Seni Reak Jurta Putrą er fredag d. 15 november på turkis. Deltagere af denne workshop får gratis adgang til koncerten.