Fredag byder vi indenfor til en omgang tyrkisk psykedelia fra selveste Islandman. Trioen opstod i Istanbul, men blev hurtigt et versdensomspændende fænomen med deres hypnotiske optrædener. Her blander de live guitar med shamanistiske electro-beats og lander os i sammensurium af blød elektronika og tunge klubvibes.
Natten fortsættes af DJ Ipek - Queen of Eklektik BerlinIstan - der med inspiration fra mellemøstlige lydlandskaber fører os gennem alt fra balkanfolk til disco.
Åbningsfredagen i turkis bliver et lækkert musikalsk syretrip af dybe, støvede og sitrende fornemmelser. Et godt sted at mødes og drømme sig væk, mens man er helt til stede midt i det hele.