Tilbage til Alle begivenheder

DAWDA JOBARTEH + FANTASI- LABORATORIET

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

DAWDA JOBARTEH + FANTASI-

LABORATORIET

9/2/2024

Døre: 19:00 // Entré: 100 DKK

Kora møder trompet på Flekkerøy!

Oplev den talentfulde kora-spiller Dawda Jobarteh i mødet med trompetist Gunnar Halle denne aften på turkis.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:00
➤ Fantasilaboratoriet: 19:30
➤ Dawda Jobarteh: 20:30

DAWDA JOBARTEH

Dawda Jobarteh er en Gambisk koraspiller som nedstammer fra en lang række af mandinka-grioter. I modsætning til andre drenge i familien spillede han percussion og begyndte først at lære at spille den 21-stengede harpe, da han flyttede til Danmark, da han var i starten af 20erne. Hans musik er udtryk for svingningerne mellem tradition og modernitet, gammelt og nyt, forskellige kulturer og forskellige genrer.

På sit nyeste album ”Do you know a place called Flekkerøy?” udforsker Dawda Jobarteh endnu en vej på sin personlige og musikalske rejse – denne gang sammen med den norske trompetist Gunnar Halle.

Albummet er jazzet med masser af rum til improvisation for både kora og trompet. Musikken er drømmende, og Gunnar Halles trompet bidrager med en særlig nordisk stemning, som fremklader billeder af skandinaviske landskaber. På koraen, der minder lytteren om sine vestafrikanske rødder, spiller Dawda Jobarteh på tværs af tid og sted og skaber derved et unikt rum af elmenter fra forskellige kulturer, århundreder og kontinenter.

LINE UP

Dawda Jobarteh - Kora, vokal
Gunnar Halle - Trompet
Jakob Grønborg - Trommer
Jens Leonhart - Bas

FANTASILABORATORIET

Den danske trompetist og komponist Niels Munk modtog stor anerkendelse, da han i 2021 debuterede med sit første projekt; Fantasilaboratoriet. Titlen indfanger essensen af projektets identitet; en udforskning i uopdagede musikalske territorier.

De musikalske referencer spænder bredt, fra europæisk klassisk musik til den amerikanske jazz- og hiphop-scene. Forankret i sin skandinaviske arv, dykker Fantasilaboratoriet dermed samtidig ned i den aktuelle tidsånd og kulturelle kontekst.

Med tekstur-rige harmoniske landskaber og melodiske temaer og improvisationer, skaber Fantasilaboratoriet ordløse patos-fortællinger, der bevæger publikum. Placeret både i centrum og i periferien af “jazz”, udnytter Niels Munk med Fantasilaboratoriet traditionen og fokuserer samtidig på fremtiden.

 

Forrige
Forrige
8. februar

GUSTAF LJUNGGREEN & SKÚLI SVERISSON

Næste
Næste
11. februar

SWANA NIGHT: WEZZA MONTASER, NAH CARE, LEILA MOON, PHIL BATTIEKH