Performance: 21:00 // Ca. 60 min. // Entré: 70-130 DKK
Bara Gisladottir: HĪBER ☉ turkis x SPOR
SPOR og turkis inviterer indenfor til solokoncert med islandske Bara Gisladottir.
Med HĪBER præsenterer Bara Gisladottir os for vinterens musikalske lyd. HĪBER refererer til hībernus, der betyder vinterlig. Bara Gisladottir udforsker tekstur og mørke, og udvider vores fornemmelse for vinterens varighed gennem sin musik. Det sanselige, der sker i os, når det er vinter. Dvalen og evnen til at komme igennem den. Vinteren. HĪBER portrætterer den omskiftelige proces.
Bara Gisladottir (IS, 1989) er komponist og kontrabassist bosat i København. Hendes værker bygger generelt på ideen om lyd som et levende væsen. Hun har studeret komposition ved Islands Kunstakademi, Musikkonservatoriet i Milan og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hendes musik er blevet fremført over hele verden af ensembler og orkestre som Athelas Sinfonietta, DR Symfoniorkestret, og Ensemble Recherche. Hun har modtaget Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Talentpris, Gladsaxe Musikpris, Léonie Sonning Talentpris og Reykjavík Grapevine Musikpris.
Foto: Gabrielle Motola