Tilbage til Alle begivenheder

AySay

AySay

8. APRIL 2022

Døre: 20:00 // Koncert: 21:00

AySay ☉ turkis

Lad dig indfange AySays lydunivers af østlige og vestlige traditioner, toner og tekster, når trioen gæster turkis den 8. april.

AySay er en dansk-kurdisk trio fra Aarhus anført af Luna Bülow Ersahin på sang, saz og pandeiro. Ersahin er vokset op med en dansk mor og en kurdisk far fra Tyrkiet, og hendes stemme hviler således i en fortælling om helheden i de to halvdele - en fortælling, der deles af tusindvis af mennesker i dag. Derfor søger frontkvinden at skabe nye, fælles fortællinger om det at være menneske gennem musikken.

Det er også netop det budskab AySay kredser om, når saz og darbuka møder elektroniske produktioner, mens østlige toner sunget på dansk glider over i tyrkisk. Med Aske Døssing Bendixen på slagtøj og Carl West Hosbond på guitar søger trioens musik at udfordre og finde nye harmonier, hvor grænser nedbrydes på nærværende og åben vis. 

Det er et stort år for trioen, der i den grad også har præget den turkise musikhistorie gennem det turkise telts festivaler. I år spiller AySay nemlig på Roskilde Festivalens Rising-scene, efter de i 2021 udgav den smukke debutplade Su Akar (’vand flyder’ på tyrkisk). En plade som GAFFA har kaldt ”uforglemmelig”.

Support: Frontsession, Roots&Hyrbid-holdet

Musikskolen Frontsession oprettede for to år siden et Roots&Hybrid-sammenspilshold efter flere års fascination af livescenen omkring Det Turkise Telt. Holdet spiller musik, hvor etniske elementer møder et moderne eksperimenterende lydunivers - fx toner med rod i Mellemøsten, Nordafrika, Indien og Sydamerika. Disse musikalske rødder fortolkes friskt i moderne indpakning. Roots&Hybrid-holdet spiller også egne kompositioner.


Forrige
Forrige
3. april

Selin Yucesoy Trio

Næste
Næste
9. april

AddisAbabaBand