Tilbage til Alle begivenheder

Abekejser

Abekejser + Foodman

21. APRIL 2022

Døre: 19:00 // Koncert: 20:00 // Entré: 90 DKK

Abekejser ☉ turkis

Det musikalske kammeratskab, Abekejser, viser endnu engang at moderne jazz og party vibes er fremtidens friskeste cocktail, når kvartetten den 21. april inviterer på jordomrejse hos turkis.

Den får aldrig for lidt når Abekejser viser rundt i alverdens genrer og stemninger. Selvom hovedparten af de fire musikere har en baggrund i jazz og worldmusic, har Abekejser for længst smidt kontrabassen og de lukkede skabeloner  på bålet. I stedet bygger orkesteret sin lyd på en bund af stærke beats fra en kombination af elektronisk drum-machine og akustisk trommesæt. Ovenpå ligger en stor sound, hvor knitrende synthesizers og effektmættede guitarer står i kø for at levere episke harmonier og fængende melodier. 

Kvartettens andet udspil ”Blueprint” udkom i september 2021 og er blevet rigtig godt modtaget. Tiden efter udgivelsen har bandet brugt på at perfektionere deres live-performance efter at konstellationen har ændret sig fra fem til fire. Abekejser tilbyder en ny dansk lyd, der er svær at sætte i bås og er nu mere samspillede og sammentømrede end nogensinde før.

Line-up: Jon Døssing Bendixen (keys & vocoder), Jeppe Lavsen (guitar), Frederik Emil Bülow (drums), Adrian Christensen (bass).

EFTER KONCERTEN: Live-set med Foodman

⻝品まつり a.k.a foodman a.k.a Takahide Higuchi er en elektronisk musikproducer og visuel kunstner baseret i Tokyo. Hans præcision og renæssance-agtige greb og viden om musik er et særligt træk ved hans arbejde. Han beskæftiger sig aktivt med flere typer genrer og kompositioner: techno, house, pop, rå elektronisk percussion og ambient - altid med en kreativ, musikalsk og vild tilgang til melodi, harmoni, klang og synkopering. Hans arbejde behandler dog ikke som variationen som fetich eller umotiveret element, men som et dybt kultiveret, intuitivt og åbent bud på de muligheder forskellige sprog, rytmer og elemener giver.


Forrige
Forrige
17. april

ÆT

Næste
Næste
27. april

turkis x SPOR: Kim Mejdahl